Kære venner, tusind tak for jeres støtte, hele vejen under min deltagelse i Dansk Poptalent.
Det startede med over 300 tilmeldte sangskrivere.
54 blev udvalgt til liveshows.
18 blev stemt til semifinalerne.
Herfra blev 10 stemt videre til finalen i Horsens.
Lørdag den 20 Januar stod vi 10 finalister til live show i Forum Horsens.
Derfra blev der udvalgt 3 superfinalister som skulle spille igen og igennem en ny afstemning.
2 finalister gik videre på publikums stemmer og en gik videre på ekspertpanelets Wildcard.
Jeg var så heldig at være den de valgte at give Wildcardet!
Dermed var jeg blandt de 3 super finalister.
Jeg vandt dog ikke førstepladsen, men er ganske glad for en 2 plads, især fordi et enigt ekspertpanel valgte min sang.
Det har været en super sjov rejse at kaste mig ud i.
Jeg er jo i forvejen rigtig glad for at jeg får lov at skrive og spille så meget musik som jeg jo normalt gør, men under dette forløb blev jeg igen mindet om, hvor meget jeg holder af at skrive sange og dele dem med andre!
Men vigtigst af alt – at jeg også skal huske at skrive sange bare for min egen skyld!
Igår opdagede jeg nemlig igen, igen, at de sange der kommer fra hjertet også kan røre andre hjerter! Og det er jo det det hele handler om for mig. Så tak for reminderen ?
Jeg er spændt på hvad dette eventyr åbner af nye døre for mig.